Pastasalat - familieversion

Kog pasta al dente. Vend mens stadig lun i en dressing af olivenolie, eddike, salt, peber, paprika og ketchup.
Tilsæt ærter, majs, rød/gul/orange peber og agurk. For mig er det igen farvekombinationen mere end smagen, der er afgørende.

i Kogte gulerødder er en god ingrediens. Kog de skårne gulerødder sammen med pastaen.

Pastasalat til de voksne

Kog pasta al dente. Bland den lune pasta i en dressing af balsamisk eddike, olivenolie, salt, peber og hvidløg.
Tilsæt hakket løg, syltede champignon, soltørrede tomater (skal opblødes, hvis de er helt tørre) og pynt med frisk basilikum.

Spagetti carbonara

Vi har tidligere undersøgt, hvor navnet kommer fra, og den version jeg kan huske er, at carbonara betyder kulstøv og at det er det groftkværnede sorte peber, der skal drysses over retten, der har givet det navnet.
Vi har aldrig brugt den originale opskrift (svits løg og hvidløg i olie, tilsæt spagetti, bacon, oregano og basilikum samt salt og peber. Rør piskede æg i, fløde og parmesan og server straks, når ægget er størknet), men bruger en mere simpel en:
Mens spagettien koger, steges bacon i tern på panden. Den færdige spagetti blandes med bacontern og fløde tilsættes. Fløden må ikke koge, så skiller den.
Smages til med salt og peber og serveres straks. Drik dertil fx en italiensk vin lavet på druen Pinot Grigio (fransk: Pinot Gris, tysk: Grauburgunder eller Ruländer).
Ved de fleste retter har jeg været opmærksom på, at se på kalorieindholdet og vi prøver også at være bevidste og har på den konto stort set strøget fløde fra programmet. Men denne ret kan altså ikke laves uden fløde!

Spagetti med kødsovs

Den ret vi uden tvivl har spist mest og som også altid er faldet i børnenes smag er spagetti Bolognese. Det er på alle måder den ultimative ret: økonomisk, ernæringsmæssigt og hvad angår arbejdsindsats:
Man tager en stor gryde – for vi er ved at lave nok til 5 – 6 portioner, der kan fryses ned. I gryden steges hakket oksekød ved højeste temperatur. Der kan anvendes al slags oksekød, så det er kun pengepung og smag, der bestemmer valget. Rør jævnligt rundt i kødet, så det bliver til "millionbøf".
I foodprocessoren (og det er det eneste jeg bruger den til) hakkes følgende: flåede tomater fra dåse, grøn og rød peberfrugt, løg, gulerødder (ikke for mange, fordi de bliver meget søde), hvidløg og gerne basilikum og oregano. Hak det fint og bland det med det færdigstegte kød. Tilsæt masser af tomatkoncentrat – det skal smage af tomat. Kog det i (mindst) et par timer og smag til med salt og peber og evt. mere hvidløg. Konsistensen skal være tyk. Er den ikke det, kan retten koge noget mere uden låg – den må under ingen omstændigheder jævnes eller tilsættes fløde.
Vi plejer at koge spagetti dertil, men ifølge italienske eksperter er båndspagetti (tagliatella) mere velegnet, da de er bedre til at opsuge kødsovsen.
Drys med reven ost – gerne friskrevet Grana Padano.

Om pasta

Arabisk oprindelse: Nogle siger, at Marco Polo havde pasta med hjem fra sine rejser østpå i slutningen af 1200-tallet, mens andre giver araberne æren. I bogen "La Pasta e La Pizza argumenterer forfatteren Franco La Cecla for, at det var arabere på Sicilien, der fandt ud af at tørre pastaen, så den kunne holde sig. I en tekst fra 1100-tallet skriver geografen Edsiri om en fabrik, der laver tørret pasta i nærheden af Palermo.

Kilde: www.italy.dk/mad/pasta00.htm

Indkøb: Pasta kan købes overalt og det kan godt betale sig at undgå de allerbilligste slags. Både FDB og Dansk Supermarked har deres egne mærker, der er ganske gode og kan købes til fornuftige priser. God pasta produceres bl.a. af:

• De Cecco   – fås i bl.a. i Irma
• Barilla
• Svansø, der bl.a. producerer meget lækker pasta fremstillet i bronzeforme.

Pasta i specielle udformninger (fx julemotiver) bør undgås. Frisk pasta eller specialiteter kan være gode varianter, men de almindelige, tørre pasta er for mig stadig nr. 1.

Kogning: Jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan få kogetiderne på poserne til at stemme. Derfor er det efter min mening ikke andet at gøre end løbende at smage på pastaen, så de får den rette konsistens – al dente – med bid!

Om balsamisk eddike

Balsameddike produceres ved at koge druemosten i åbne kar over åben ild. Druesorten er omkring Modena, som er balsam-eddikkens højborg, den sukkerholdige hvide Trebbiana drue. Mosten får ikke lov til at gære, men bliver filtreret og kogt meget langsomt ind, til den opnår den ønskede konsistens. Mellem 30 til 70 procent af mosten fordamper under kogningen. Den kogte druemost filtreres, afkøles og så begynder de mange års lagring på træfade.

Kilde: www.italy.dk/mad/aceto0901.htm

Om peber

Piper nigrum hører til en typisk slyngplantefamilie. Den stammer fra Malabarkysten i det østlige Indien. Peber nåede til Europa ad landevejen allerede i antikken, hvor det foruden som krydderi også blev anvendt som betalingsmiddel.

Piper nigrum giver ikke kun sort peber, men også grøn og hvid peber. Sort peber får først sin farve, når de endnu ikke helt moden, grønne bær tørres i solen. Hvid peber fås af helt modne bør, der har en let rødlig farve. Men her fjernes skalle, før bærrene tørres i solen.

Kilde: Jill Norman. Krydderier fra rødder & frugter. Høst & Søn.

I min peberkværn – som jeg har arvet af min bedstemor og som er en rigtig mølle, der kan producere store mængder friskmalet peber – bruger jeg gerne en blanding af sort og hvid peber, men jeg synes, at den hvide er at foretrække i lyse retter, samtidig synes jeg, at den har en lidt finere, "spidsere" smag.