Blondiner (2002)

"Bare rolig - blondinerne overlever", kunne Berlingske Tidende berette om den 3. oktober 2002. Netop det var der ellers sat spørgsmålstegn ved, efter at en tysk rapport - finansieret af Verdenssundhedsorganisationen - konkluderede, at det ville være slut med naturlige blondiner i løbet af 200 år, fordi genet for blondt hår ville uddø. Men Verdenssundhedsorganisationen WHO meddelte, at man ikke kendte noget til blondindeundersøgelsen. "Gener forsvinder ikke bare sådan, medmindre de er til hinder for racens videreførelse, og det tror jeg da ikke gælder for blondhed," sagde Jonathan Rees, professor i dermatologi ved universitetet i Edinburgh til BBC Online.
Læs mere:
danske sider med blondinevittigheder
engelske sider med blonde jokes

Nationale symboler, danske (2002)

Ethvert land har et flag som symbol for nationen. Det danske flag hedder Dannebrog. I Danmark er  nationalsangen og nationalfuglen også nationale symboler.
Dannebrog
Dannebrog er Danmarks flag, og det kan have fire former:

Stutflag (rektangulært), der må bruges af privatpersoner.

Vimpelflag (trekantet), der må bruges af alle og må hænge hele døgnet.

Splitflag (med to spidser), der kun må bruges af kongehuset, statsinstitutioner og visse private institutioner og firmaer, hvis de har fået en særlig tilladelse.

Orlogsflag (splitflag i dybrød farve), der bruges i søværnet samt til lystfartøjer og robåde, hér dog med et YF (Yachtflag), DFfR (Dansk Forening for Rosport) eller D.K.F. (Dansk Kano- og Kajak Forbund) i øverste stangfelt.

Nationalsangen
Danmark har to nationalsange, en officiel og en uofficiel:
Kong Christian stod ved højen mast og  Der er et yndigt land
 Kong Christian stod ved højen mast, der er skrevet af Johannes Ewald, er den officielle nationalsang, som staten i 1780 vedtog skulle være Danmarks nationalsang. Sangen er en hyldest til kongen. Der er et yndigt land, der er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1823, er den folkelige uofficielle nationalsang, der priser Danmarks skønhed og særpræg. Sangen vandt frem i 1844 som alternativ til den officielle.
 Nationalfugl
I 1960 fastlagde Undervisningsministeriet, at sanglærken var Danmarks nationalfugl, men i 1984 efter en seerafstemning i Danmarks Radio blev hvilken fugl valgt som Danmarks nationalfugl? Kilde: www.danmark.dk

Planeter og ugedage (2002)

Mandag: Opkaldt efter Månen; Månens dag.
Tirsdag: Opkaldt efter den nordiske krigsgud Tyr. Den tilsvarende gud i romersk mytologi er Mars, derfor hedder tirsdag på fransk mardi.
Onsdag: Hedder på fransk mercredi og er opkaldt efter den romerske gud Merkur. Det danske onsdag kommer af Merkurs nordiske parallel, guden Odin.
Torsdag: På fransk hedder torsdag Jeudi opkaldt efter den romerske gud Jupiter. Hans nordiske pendant er Thor, der lægger navn til torsdag på dansk.
Fredag: Hedder på fransk vendredi opkaldt efter den romerske kærlighedsgudinde Venus. I nordisk mytologi har vi i stedet kærlighedsgudinden Freja, der har givet fredag sit danske navn.
Lørdag: Opkaldt efter den romerske gud Saturn, det ses af det engelske saturday.
Søndag: Opkaldt efter Solen. På engelsk Sunday.

Shakespeare og aberne (2002)

"Selvfølgeligt er Shakespeare originel, men en flok aber med skrivemaskiner ville kunne skrive Hamlet - hvis bare der altså var aber nok," er et statement, der høres af og til.
The Famous Brett Watson har undersøgt sagen. Hans udgangspunkt er sætningen "TO BE OR NOT TO BE, THAT IS THE QUESTION." Konklusionen i hans detaljerede analyse er, at selv hvis 17 millarder aber på hver af 17 millarder planeter i hver af 17 milliarder galaxier i 17 milliarder år hakkede løs på hver sin skrivemaskine, ville chancen for at de ikke fik skrevet ovennævnte være 99.999999999995%.
Mere: En udregning samt en kommentar, en artikel fra The Times, med en underlig reference til Aarhus, og en udregning til.

Snøvsen, Gå fra (2002)

Er oprindelig et fagudtryk. Bandt man en sæk sammen foroven for at lukke den, hed det øverste, ombundne stykke i ældre sprog snøvsen, og gik bindingen op, så indholdet løb ud, gik den fra snøvsen.
Kilde: T. Vogel-Jørgensen, Bevingede ord (1945)
I dag er udtrykket nok mest kendt i forbindelse med Benny Andersens bog og senere filmatiseringer.

Universitet, Aarhus segl (2002)

Ankeret i universitetets segl fremhæver universitetets forbindelse til Århus by, idet det er vartegn for Skt. Clemens, byens skytshelgen, og delfinerne er symboler for hurtighed og dygtighed. Seglet er omkranset af universitetets motto: Solidum petit in profundis ("Søger i dybet den faste grund").
Seglet, der meget vel kan tænkes at være inspireret af den italienske bogtrykker Aldus Manutius' bomærke fra 1502 - hvor en enkelt delfin snor sig om et anker - blev tegnet af Gudmund Holme i 1934 og er siden i flere omgange blevet moderniseret. Hvad angår dets elementer og sammensætning er der dog ikke sket ændringer. Kilde

Øl gør smuk (2002)

En skotsk undersøgelse har vist, at når du har drukket to halve liter øl bliver sidemanden eller -damen betydeligt mere attraktiv.Det er professor Barry Jones ved Glasgow-universitetets institut for psykologi, der har forsket i dette menneskelige reaktionsmønster.
Videnskabsmændene serverede en "moderat" mængde alkohol for 40 studerende og viste dem derefter billeder af 120 andre studerende. Testpersonerne skulle så bedømme personerne på billederne på en skala der gik fra meget utiltrækkende til meget tiltrækkende. Andre 40 studerende fik ingen alkohol og de samme billeder.
Resultatet af undersøgelsen viste, at de 40 studenter, der havde drukket alkohol bedømte personerne på billederne som betydeligt mere tiltrækkende end de 40 ædru studerende.
Lægeligt forklares fænomenet ved, at alkoholen stimulerer den del af hjernen, der hedder nucleus accumbens. Den hjernedel har til opgave at vurdere andre menneskers ansigter og afgøre, hvor tiltrækkende de er.
Fænomenet kaldes The Beer Goggle-effect (ølbrille-effekten). Den skotske undersøgelse viser også, at der ikke er nogen forskel på, hvor stærkt ølbrillerne virker hos mænd og på kvinder. www.berlingske.dk